Vigtigt om rejsen
I grundprisen indgår:Flyrejse Buenos Aires/Rio de Janeiro t/r via Frankfurt, indenrigsflyvninger og øvrige transporter i henhold til program, del i dobbeltværelse, måltider i henhold til program, TEMAs svenske rejseleder, entréer og udflugter i henhold til program, hvis andet ikke er anført.
TEMAs gruppestørrelse:For TEMA er rejsen og den rejsende i fokus. Sammen møder vi mennesker, kulturer og oplevelser i naturen på en tæt, ægte og behagelig måde. Vores gruppestørrelser afspejler dette og er en stor grund til, at mange vælger at rejse med TEMA. Vi undgår for store grupper på vores rejser, for at give alle en så oplevelsesrig rejse som muligt, og tilbyder rejser der virkelig giver minder for livet!
Observer:I løbet af rejsen er der mulighed for at deltage i udflugter, som ikke indgår i rejsens ordinære program. Det kan være underholdning eller udflugter. Prisen på disse varierer og normalt betaler man med USD (amerikanske dollar) direkte på rejsemålet i Buenos Aires eller i Rio til arrangøren. Rejselederen informerer om dette i løbet af rejsen.
Eksempler på disse ekstraudflugter:Fra Buenos Aires - Udflugt til en typisk gård på las Pampas. Vi lærer mere om livet som gaucho, argentisk cowboy. Ser blandt andet rideopvisninger og spiser traditionel argentisk grillfrokost.
Udflugt til Tigradeltaet:Tigredeltaet er en fascinerende del af det nordlige Buenos Aires med kanaler, øer, lækre sommerhuse og restauranter. I selve deltaet kommer man frem i båd. Du kan vælge om frokost skal indgå eller ikke.
Valuta:Brasilien: Real (BRL).
Argentina: Pesos (ARS).
Chile: Pesos (CLP).
Det er godt at have lokal valuta. Det er lettere at veksle US-dollar eller EURO end danske kroner. Man kan hæve penge på diverse kontant automater.
For professionel hjælp med veksling, valuta og valutakurser, beder vi dig kontakte din bank eller nærmeste vekslekontor.
Andre udgifter, du skal tænke på, er til drikkevarer til måltider, forfriskninger, frivillige ekstra udflugter, private drikkepenge samt souvenirindkøb.
Drikkepenge:
Drikkepenge til chauffører, lokalguider og andre indgår ikke i rejsens pris, og vi anbefaler derfor at du beregner rejsekassen med 80,- USD per person til drikkepenge. Rejselederen indsamler på plads og fordeler på passende vis.
Klima og beklædning:
Denne rejse byder på meget forskelligt klima - fra tropisk i Iguacu og Rio til tempereret og af og til koldt i Patagonien.
Det kan blive køligt på rejsen over Andesbjergenes gletsjersøer fra Briloche til Puerto Varas. Her kan en regn- og vindtæt jakke være nyttig.
Atmosfæren i Sydamerikas byer er meget uformel, og slips benyttes stort set kun af forretningsmænd i arbejdstiden. Om dagen er det mest bekvemt for dig med let, ikke for sart bomuldstøj.
Du kan tage en jakke eller kjole med, så du har noget at skifte til om aftenen. Store og bekvemme sko til spadsereture i byer og landsbyer anbefales.
Klimainformationer og aktuelle vejrprognoser kan du finde på flere internetsider. Mest besøgte er: www.cnn.com og www.bbc.com
Vaccinationer:
Hos Danske Lægers Vaccinations Service, som har klinikker i hele landet, kan du altid få opdateret rådgivning og relevante vaccinationer.
Tlf.: 70 25 40 80.
Hjemmeside: www.sikkerrejse.dk
E-mail: info@sikkerrejse.dk
Øvrigt:
I de større byer er der mange lommetyve. TEMA-rejselederen vil komme med yderligere oplysninger om dette.
Til den valuta, som du ikke har i hotellets bankboks, bør du have en praktisk pung (gerne rundt om halsen inden for skjorten/blusen), og du bør aldrig have værdigenstande i lommerne. Du bør undgå at bære armbåndsur og smykker i byer og i større forsamlinger.
I Iguaçu hvor der er relativt fugtigt, er det en god idé at medbringe myggemiddel til at smøre sig ind i. Tal med dit apotek.
Du undgår mange maveproblemer, hvis du ofte vasker hænder, bruger medbragt håndsprit eller vådservietter.
Rejseleder/rejsedeltagere:
TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80%), og derudover norske og danske (10 % hver). Vi garanterer dansk rejseleder på visse afrejser.