Nordiske statsborgere skal ikke have visum for rejser til Storbrittanien.
Storbritannien er ikke med i Schengen-samarbejdet.
Du skal derfor medbringe dit pas på rejser dertil.
Du kan rejse ud af Storbritannien frem til udløbsdatoen på dit pas.
Vores rejse begynder langs den historiske forsvarslinje mellem det romerske Britannien og det romerne kaldte for det vilde nord, Hadrians mur. Her bor vi tæt på vandreruten og engelsk landsbyidyl. Rejsen fortsætter derefter mod Lake District, hvor romantikeren og digteren William Wordsworth skrev om naturen og området omkring Grasmere i digtet Daffodils (påskeliljerne) "Jeg strejfede ensom som en sky, der flyder højt over dale og bakker..." og ligesom William Wordsworth bor vi også i Grasmere, omgivet af naturen, der inspirerede ham. Dette er virkelig en vandreferie for romantiske livsnydere!
Lande: Storbritannien, Storbritannien
REJSETYPE: Vandreferie - sværhedsgrad 2, moderat
Rejselængde : 7 dage
Gruppens størrelse: 15-22 personer
Visum kræves: Ja (klik for detaljer)
Nordiske statsborgere skal ikke have visum for rejser til Storbrittanien.
Storbritannien er ikke med i Schengen-samarbejdet.
Du skal derfor medbringe dit pas på rejser dertil.
Du kan rejse ud af Storbritannien frem til udløbsdatoen på dit pas.
Nordiske statsborgere skal ikke have visum for rejser til Storbrittanien.
Storbritannien er ikke med i Schengen-samarbejdet.
Du skal derfor medbringe dit pas på rejser dertil.
Du kan rejse ud af Storbritannien frem til udløbsdatoen på dit pas.
Dag 1. Ankomst til Edinburgh og videre til England
Vi flyver fra Danmark og lander i Edinburghs lufthavn, hvor TEMAs rejseleder venter på os. Med bus kører vi cirka 2 timer gennem det skotske lavland, inden vi kører ind i England og til grevskabet Northumberland, hvor vi skal bo nær landsbyen Once Brewed de kommende tre nætter. Afhængigt af ankomsttidspunktet kan man med fordel strække benene i området og nyde lidt godt fra den lokale pub. Om aftenen mødes vi til fælles middag.
Dag 2. Vandring fra Once Brewed til Thirlwall Castle
Vi forlader hotellet efter morgenmaden og begiver os op til Hadrians mur. Vores vandring følger dette historiske bygningsværk og det bølgende landskab det meste af dagen, kun med afbrydelser af græssende dyr. Muren blev bygget i år 122 efter ordre fra den romerske kejser Hadrianus og fungerede som grænseforsvar mellem det romerske Britannien og oprørske styrker mod nord. Hele muren strækker sig fra kyst til kyst mellem Solway Firth og Tynemouth, en strækning på 118 km, og med en højde på 4,5 meter skulle den holde angribere ude. Langs hele muren var der vagttårne med jævne mellemrum, hvor soldater holdt udkig.
Efter et par timers vandring går vi ned til Milecastle Inn for at nyde en ægte pub-frokost. Underlaget varierer med store sten, grus- og græsstier. Vandringen slutter ved Thirwall Castle, et slot fra 1100-tallet, der ligesom meget andet i området udnyttede stenene fra muren. En bus tager os tilbage til hotellet. Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.
Dag 3. Vandring fra Gilsland til Walton
Efter morgenmaden pakker vi vores madpakker og vender tilbage til det sted, hvor vi sluttede dagen før, for at fortsætte langs muren. I dag venter omkring 12 km vandring, som blandt andet fører os gennem den lille by Gilsland, og efter en kort vandring passerer vi Poltross Burn, en af de bedst bevarede dele af muren. De såkaldte milecastles, som vi passerer flere af, var små befæstninger med romerske soldater. I byen Birdoswald får vi en bedre forståelse af, hvordan flere af disse milecastles så ud. Navnet stammer fra, at der ved hver romersk mil (1481 meter) var en befæstning. Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.
Dag 4. Dampskib på Ullswater-søen og vandring til Glenridding
Det er tid til at forlade Northumberland og rejse til grevskabet Cumbria med Lake District National Park. Her vil vi tilbringe de næste tre nætter i den fantastiske by Grasmere, der ligger i beroligende idylliske omgivelser. Efter cirka 2 timers bustur, når vi vores startsted for dagen i Glenridding. Vi får udleveret en lille madpakke, inden vi går om bord på et dampskib, der tager os over Ullswater til Howtown. Turen byder på en storslået udsigt over Ullswater og de omkringliggende bjerge. Når vi når Howtown, vandrer vi tilbage til Glenridding, en vandretur langs søen på cirka 12 km, turen tager omkring 3-4 timer. Vores bus henter og bringe os til vores hotel i Grasmere. Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 5. Vandring ved Grasmere og Rydal Waters
I dag går vi langs både Grasmere og Rydalsøen, når vi vandrer direkte fra vores hotel. Det er et pastoralt landskab, der udfolder sig, når vi vandrer langs begge søer og op ad de små bakker. Vandringen er med en stigning på cirka 100 meter, 10 km og cirka 3 timers vandring. Rydal-søen var digteren William Wordsworths favoritsted, hvor han ofte stoppede for at spise sin frokost under sine gåture fra sit hus i Grasmere. Vi stopper også i Rydal for en let frokost på en af byens små caféer eller pubber, inden vi fortsætter tilbage til Grasmere. Resten af eftermiddagen er på egen hånd. Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 6. Vandring fra Buttermere til Rannerdale Knotts
I dag tager vi bussen i cirka 45 minutter til den lille by Buttermere og den sø, der bærer samme navn. Her venter en af de klassiske vandreruter, der har været brugt af mange besøgende siden victoriansk tid. Vandringen omkring søen er af den lette slags på grus- og græsstier, og stien følger først søen tilbage til Buttermere. Når vi er tilbage i byen, tager vi os tid til at nyde en let frokost, inden vi fortsætter op til Rannerdale Knotts. Stigningen er på 280 meter, og underlaget består hovedsageligt af græsenge og små og store sten. Når vi når toppen, bliver vi mødt af en fantastisk udsigt over de omkringliggende bjerge med udsigt over søerne Buttermere og Crummock Water. Efter vandringen vender vi tilbage til Grasmere, og om aftenen mødes vi til en fælles afslutningsmiddag på hotellet. Morgenmad, frokost og middag er inkluderet.
Dag 7. Hjemrejse til Danmark
Vores vandretur er ved at være slut, og i løbet af formiddagen forlader vi Lake District og kører til Manchester lufthavn, og derfra videre hjem til Danmark. Ligesom romantikeren William Wordsworth håber vi, at I er blevet inspireret af den fantastiske natur i Lake District og tager nogle gode minder med jer hjem. Morgenmad er inkluderet.
• 6 x morgenmad
• 5 x frokost (hvoraf 2 er madpakke)
• 4 x middage
• Dampskib på Ullswater
• Entré udgifter ifølge program
• TEMA-rejseleder
Dag 1
Fly Danmark – Edinburgh. Bus i cirka 2,5 time, 175 km. Tre overnatninger i Once Brewed. Middag indgår.
Dag 2
Vandring langs Hadrians mur til Thirwall slottet, 13 km, bus 11 km. Morgenmad, frokost og middag indgår.
Dag 3
Vandring langs Hadrians mur fra Gilsland til Walton, 12 km. Bus 41 km. Morgenmad, madpakke til frokost og middag indgår.
Dag 4
Vandring Howtown til Glendridding langs Ullswater, 12 km. Dampskib på Ullswater. Bus 123 km. Morgenmad, madpakke til frokost og middag indgår. Tre overnatninger i Grasmere.
Dag 5
Vandring rundt om Grasmere og Rydalsøen, cirka 10 km. Morgenmad og frokost indgår.
Dag 6
Vandring fra Buttermere til Rannderdale Knotts, cirka 12 km. Bus 74 km. Morgenmad, frokost og middage indgår.
Dag 7
Fly Manchester – Danmark. Bus cirka 2 timer, 155 km. Morgenmad indgår.
Landets areal: 130.395 km²
Valuta: Pund (£) (GBP)
Religion: 72% kristne, muslimer 3%, hinduer 1% jøder 0,5% samt minoriteter af sikher, buddhister m.fl. Cirka 15% af britterne angives som ateister.
Sprog: Engelsk
Areal: 130 395 Kvadratkilometer
Valuta: Pund (GBP)
Religion: 72 % kristne, 3 % muslimer, 1% hinduer, 0,5% jøder samt diverse minoriteter af buddhister, sikh'er med flere. Circa 15 % anser sig at være atheister
De mest almindelige bank- og kreditkort accepteres i de fleste butikker. Der er hæveautomater tilgængelige.
Læs mere under Valuta »
For mere information om valuta og kurs, kontakt venligst egen bank eller vekselkontor.
Drikkepenge:
Drikkepenge indgår ikke i rejsens pris. TEMAs rejseleder indsamler 20 GBP pr. person i starten af rejsen, og fordeler det ligeligt imellem chauffører, bagagebærere og restaurantpersonale ved fælles måltider osv.
Klima:
Klimaoplysninger og aktuelle vejrprognoser kan let findes på forskellige hjemmesider, som f.eks. www.cnn.com, www.bbc.com eller www.yr.no.
Tøj og udstyr:
Vejret i England er omskifteligt, og pludselige regnbyger er ikke ualmindelige, så godt regntøj er et must. Vandreområderne er ofte fugtige, så vi anbefaler gode vandrestøvler i stedet for tyndere løbesko. Det anbefales også at medbringe egen rygsæk til brug på vandreturene.
Til middag klæder man sig gerne om.
Bemærk:
På denne rejse har vi valgt at undlade de typiske picnicfrokoster, som ofte er forbundet med TEMAs vandreferier. I stedet har vi valgt at give fleksibilitet og mulighed for at opleve den lokale pub- og madkultur med frokoststop på lokale små restauranter og caféer.
Vandreturen:
Tips og information om TEMAs vandreferier »
De hoteller vi bruger er små og håndplukkede, men tilgængeligheden af enkeltværelser er begrænset, i de tilfælde kan hotellerne opkræve et ekstra gebyr for ekstra enkeltværelser og i så fald vil du få besked om dette ved booking.
Der kan forekomme afvigelser fra den almindelige hotelliste (ovenfor), og vi forbeholder os retten til at foretage ændringer, og derefter forsøge at finde tilsvarende overnatningsmuligheder med hensyn til standard og beliggenhed.Dato | Fly- info |
Rejselængde | Rejse | Afrejselufthavn | Pris | Status | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
07-06-2025 |
|
7 dage | Vandreferie i England | København | 21 550 DKK | 4 ledige pladser | Bestil |
12-07-2025 |
|
7 dage | Vandreferie i England | København | 20 990 DKK | 3 ledige pladser | Bestil |
23-08-2025 |
|
7 dage | Vandreferie i England | København | 21 030 DKK | 4 ledige pladser | Bestil |
06-09-2025 |
|
7 dage | Vandreferie i England | København | 20 690 DKK | 4 ledige pladser | Bestil |