Nordiske statsborgere skal ikke have visum for rejser til Storbrittanien.
Storbritannien er ikke med i Schengen-samarbejdet.
Du skal derfor medbringe dit pas på rejser dertil.
Du kan rejse ud af Storbritannien frem til udløbsdatoen på dit pas.
Oplev en betagende rejse gennem Englands mest maleriske steder, fra den litterære arv i Winchester til den tidløse skønhed i Bath og Bristol. Følg i Jane Austens fodspor, udforsk hendes hjem og følg derefter Jurassic Coasts dramatiske kystlinje til de ikoniske vartegn Lulworth Cove og Durdle Door. Afslut kongeligt med et besøg på det majestætiske Windsor Castle. Oplev en rejse fyldt med højdepunkter og engelsk historie, litteratur og charme.
Lande: Storbritannien
REJSETYPE: Rundrejse
Rejselængde : 7 dage
Gruppens størrelse: 15-26 personer
Visum kræves: Nej
Ved ankomsten til London lufthavn bliver vi mødt af TEMAs rejseleder og vores bus, som kører os videre til Winchester. I Winchester besøger vi den berømte Winchester Cathedral, Europas længste middelalderkatedral. Her findes mange ting der er værd at se, ikke mindst vægmalerierne fra det 12. århundrede og de mange middelalderlige udskæringer. Med lidt held kan vi også nyde smuk korsang, der normalt opføres tidligt om aftenen og skaber en særlig stemning. Afhængig af ankomsttidspunkt er der mulighed for at udforske byen lidt, inden vi igen mødes til fælles middag.
Dag 2. Jane Austen House og damplokomotiv
Vi forlader Winchester om morgenen og besøger Jane Austens hus i Chawton. Det var her, hendes talent og forfatterskab blomstrede, og hvor hun skrev, reviderede og udgav alle sine bøger, inklusive Stolthed og fordom, Fornuft og følelse og Emma. Vi besøger Jane Austen House Museum, som af mange anses for at være et af de vigtigste steder for litterær forening i verden. Så rejser vi videre mod kysten.
Et lille eventyr venter her, fra havnen i Poole, hvor Sea Train Adventure Cruise sejler fra. Vi går ombord på fartøjet der tager os gennem havnen og ud til havet. En smuk udsigt møder os, mens vi sejler langs den østlige spids af Jurassic Coast, mod det populære feriested Swanage. Vel fremme har vi tid til at gå lidt rundt på egen hånd, inden det er tid til næste etape.
Nu tager vi et skridt tilbage i tiden og stiger ombord på Swanage Railway Steam Train, et flot damplokomotiv og tog fra 1885. Vi læner os tilbage og nyder det karakteristiske grønne landskab, der ruller forbi udenfor, alt imens lokomotivet tøffer afsted i roligt tempo. Efter en begivenhedsrig dag kører vi til Bournemouth, hvor vi overnatter en nat.
Dag 3. Jurassic Coast med Lulworth Cove og Durdle Door
I dag kommer vi til at nyde mere af det sydlige Englands Jurassic Coast, mens vi fortsætter vores rejse mod vest. På vejen stopper vi ved to af Dorsets mest fotograferede vartegn – Lulworth Cove og Durdle Door. Området omkring Lulworth betragtes som et af de bedste steder i verden, hvor man kan studere geologi. Her har hav, flod og vejr gennem millioner af år eroderet bjerget og nogle steder skabt uforlignelige landformationer, hvoraf nogle er blevet populære attraktioner. Ved kysten spiser vi en dejlig frokost, inden vi fortsætter vores rejse gennem amtet Dorset.
Vores rejse er omkranset af et smukt landbrugslandskab og for at nyde det lidt tættere på, benytter vi lejligheden til at besøge en af regionens ciderproducenter for at lære lidt om ciderproduktion og også smage det færdige produkt.
Senere på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel.
Dag 4. Glastonbury Tor, Wells Cathedral og Cheddar
Efter morgenmaden tjekker vi ud af hotellet. Dagens første stop bliver Glastonbury Tor, en bakke som folk valfartede til, et sted fyldt med spændende historier, legender og spiritualitet. Langs bakken løber syv cirkulære terrasser med en ukendt historie. Folketroen er stærk i området, og engelske legender siger, at denne bakke er en portal til Avalons land, den mytiske ø, man hører om i historierne om kong Arthur.
Wells er hjemsted for en af landets uden tvivl smukkeste katedraler, Wells Cathedral. Den nuværende katedral blev bygget omkring år 1175, på samme sted som en mindre kirke, der havde en revolutionær arkitektonisk stil fra Frankrig og Wells blev dermed Englands første gotiske katedral.
Om eftermiddagen venter et af Storbritanniens smukkeste og mest historisk interessante områder, Cheddar Gorge, en lang dyb kalkstenskløft udhugget af smeltevand gennem 1,2 millioner år. Vi forbinder ikke ligefrem slugter og huler med navnet Cheddar, men i stedet ost, og vi kan selvfølgelig ikke fortsætte uden først at smage noget af den ost, der er blevet lavet her siden 1100-tallet. Om aftenen ankommer vi til Bath, hvor vi skal bo de næste to nætter.
Dag 5. Bristol og Bath
Vi starter dagen med en vandretur i Bristol for at mærke pulsen i den summende universitetsby. Turen går langs Bristols historiske havn, hvor vi besøger museumsskibet SS Great Britain. Et dampskib, der i midten af 1800-tallet blev betragtet som det længste passagerskib i verden.
Et tilbagevendende indslag på denne rundrejse er den berømte forfatter Jane Austen, og vores besøg i Bath er ingen undtagelse. Austen boede her i flere år og fandt inspiration til flere af sine værker. Til hendes ære besøger vi i dag Jane Austen Center og Regency Tea Rooms for lidt eftermiddagste.
Resten af dagen og aftenen er du fri til at finde nye, spændende aspekter af denne by med de mange facetter.
Dag 6. Windsor
Vi kører fra Bath om morgenen østpå mod Windsor. Her venter et storslået besøg på Windsor Castle. Slottet er Storbritanniens største og et af landets
mest kendte, bygget af Vilhelm Erobreren efter invasionen af England i 1066. Slottet er blevet udvidet flere gange gennem århundrederne og regnes i dag for verdens største, beboede slot og et af de ældste der stadig er aktivt. Efter at have tjekket ind på vores hotel i det centrale Windsor, har du mulighed for at gå på opdagelse og gå rundt i byen på egen hånd. Om aftenen samles vi for at afslutte denne indholdsrige rundrejse med en fælles middag på en nærliggende restaurant.
Dag 7. Hjemrejse
En kort transfer fra Windsor til lufthavnen og turen hjem. Vi håber, at ugen sammen med TEMA har været givende, og at du har fået mange gode minder med hjem. Vi håber snart at se dig igen.
Dag 1
Besøg i Winchester Cathedral. Velkomstmiddag inkluderet. En overnatning på hotel i Winchester.
Dag 2
Besøg i Jane Austen House og Chawton House, samt Sea Train Adventure Cruise. Morgenmad inkluderet. En overnatning på hotel i Bournemouth.
Dag 3
Besøg i Durdle Door og Lulworth Cove, Lyme Regis og cidergård. Morgenmad og frokost er inkluderet. En overnatning på hotel i Taunton.
Dag 4
Besøg i Glastonbury Tor, Wells Cathedral og besøg i Cheddar med ostesmagning. Morgenmad inkluderet. To nætter på hotel i Bath.
Dag 5
Rundvisning i Bristol og Bath, besøg i de romerske bade, besøg og frokost på SS Great Britain. Besøg i Jane Austen Centre. Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 6
Besøg på Windsor Castle. Afskedsmiddag. En overnatning på hotel i Windsor.
Dag 7
Bus til Heathrow og hjemrejse med fly. Morgenmad inkluderet.
Areal: 130 395 Kvadratkilometer
Valuta: Pund (GBP)
Religion: 72 % kristne, 3 % muslimer, 1% hinduer, 0,5% jøder samt diverse minoriteter af buddhister, sikh'er med flere. Circa 15 % anser sig at være atheister
TEMAs gruppestørrelse
For TEMA er rejsen og den rejsende i fokus. Sammen møder vi mennesker, kulturer og oplevelser i naturen på en tæt, ægte og behagelig måde. Vores gruppestørrelser afspejler dette og er en stor grund til, at mange vælger at rejse med TEMA.
Vi undgår for store grupper på vores rejser, for at give alle en så oplevelsesrig rejse som muligt, og tilbyder rejser der virkelig giver minder for livet!
Valuta
Britiske pund (GBP).
De mest almindelige bank- og kreditkort accepteres i de fleste butikker. Hæveautomater er tilgængelige.
Læs mere under Valutaveksling »
For mere information om valuta og kurser, kontakt egen bank eller et vekselkontor.
El
England bruger type G stikkontakter Den engelske standard for elektricitet er spænding 240 Volt. Så vi anbefaler, at du medbringer en adapter.
Drikkepenge
Drikkepenge er ikke inkluderet i rejsens pris. I stedet anbefaler vi, at du regner med 30 GBP til chauffører, restaurantpersonale og for inkluderede aktiviteter. Betales på stedet til vores TEMA-rejseleder, der styrer fordelingen.
Klima
Du kan nemt finde klimaoplysninger og aktuelle vejrudsigter på forskellige vejr hjemmesider, for eksempel www.cnn.com, www.bbc.com eller www.yr.no.
Dato | Fly- info |
Rejselængde | Rejse | Afrejselufthavn | Pris | Status | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
20-09-2025 |
|
7 dage | Sydengland | København | 20 430 DKK | 6 ledige pladser | Bestil |