Vigtigt om rejsen
I grundprisen indgårFly Colombo t/r, TEMAs rejseleder, delt dobbeltværelse, måltider, udflugter, indgange og rejsens transport ifølge dagsprogram.
TEMAs gruppestørrelseFor TEMA er rejsen og den rejsende i fokus. Sammen møder vi mennesker, kulturer og oplevelser i naturen på en tæt, ægte og behagelig måde. Vores gruppestørrelser afspejler dette og er en stor grund til, at mange vælger at rejse med TEMA. Vi undgår for store grupper på vores rejser, for at give alle en så oplevelsesrig rejse som muligt, og tilbyder rejser der virkelig giver minder for livet!
Valuta
Srilankanske Rupees (LKR). De almindeligste bank- og kreditkort accepteres i de fleste butikker. Hæveautomater findes.
For mere information om valuta og kurser, kontakt egen bank eller et vekselkontor. De lokale myndigheder har indført et loft på, hvor meget valuta man må tage med sig ind i landet, loftet er på 5.000 LKR pr. person. Det betyder at du skal veksle eller hæve flere penge i en hæveautomat ved ankomst til Sri Lanka.
Drikkepenge
Drikkepenge indgår ikke i rejsens pris. TEMAs rejseleder indsamler 90 USD pr. person ved rejsens start, og fordeler ligeligt til chauffører, bagagebærere og restaurantpersonale ved fælles måltider og lignende.
Klima
Klimaoplysninger og aktuelle vejrprognoser findes bl.a. på yr.no, bbc.com og cnn.com.
Tøj og udstyr
Klimaet i Sri Lanka er tropisk. Landets indre dele domineres af det centrale højland, hvor temperaturen er noget køligere. Sri Lankas klima bliver styret af to årlige monsuner. Det regn som kommer er ofte korte intensive skybrud, som kan vare et par timer, med efterfølgende solskin. Vær opmærksom på at klimaet er varmt og fugtigt.
Tøjet skal være behageligt, da vi hele tiden er på farten Det vigtigste at medbringe er et par velsiddende robuste sko med lav hæl og gummisål til vores ture i naturen, landsbyer og byer. Tøjet skal primært bestå af let og luftigt bomuld. Bemærk venligst at på nogle hellige steder og ved besøg i templer kræves tildækket påklædning, hvilket betyder at kvinder skal dække skuldrene og både mænd og kvinder skal have deres ben dækket. Når vi skal besøge templer, er det godt at have et par behagelige sko på, der er lette at tage af og på, da man skal tage skoene af.
Medbring badetøj da der er swimmingpool på flere af hotellerne, samt solhat og solbriller. Husk solcreme med høj beskyttelsesfaktor og læbepomade med faktor i. Det er også en god idé at medbringe væskeerstatning, såsom f.eks. Resorb, samt et lille rejseapotek. Der kan købes et begrænset udvalg af solcremer og myggemidler dernede. Det kan være praktisk at medbringe et let regnslag.
El
Landet har 220 volt, men stikkontakterne varierer. På mange hoteller kan du bruge de alm. 2-bens stik, vi anbefaler dog at medbringe et adaptersæt beregnet til flere slags stikkontakter, for en sikkerhedsskyld.
Ekstra udflugter
På grund af store interesse arrangerer vi ekstra udflugter i løbet af dagene i Bentota. En af dagene findes der mulighed for at tage til Galle, en srilankansk by på sydvestkysten. Galle har et gammelt fort med et livligt folkeliv og tydelige spor fra både Holland og England. Pris fra 40 USD pr. person.
OBS! Priserne er vejledende, og det er også muligt at betale med Rupees.
Wifi er gratis på de fleste hoteller i receptionsområdet. Regn dog med en langsommere opkobling end hjemme.
Visum
Visum kræves for skandinaviske indbyggere. Visum arrangeres før afrejse via https://www.eta.gov.lk/slvisa/.
Vælg ”Tourist ETA” og ”Apply for an Individual”. Prisen for visum er 50 USD og er gyldigt i 30 dage (du kan tidligst ansøge om visum 3 måneder inden afrejse og frem til senest 72 timer inden afrejse). Når du har ansøgt om visum er det godt at medbringe en udskrevet kopi på visumbekræftelsen, som du kan vise i paskontrollen, hvis nødvendigt. Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder fra ankomstdato. Som adresse i Sri Lanka angiver du det første hotel, vi skal bo på i programmet. Visum kan også købes ved ankomst og koster da 60 USD.
Øvrigt
Hotellerne på rejsen er bekvemme, og vi har taget hensyn til standard, service og beliggenhed. Ved eventuel hotelændring stilles samme krav til alternativt hotel.
Ved besøget i Udawalawe National Park kører vi rundt i små åbne jeeps, som køres af naturguiderne.
Med forbehold for ændringer.