Spørgsmål og svar

Kyotoprotokollen
Kyotoprotokollen kom til under et internationalt udenrigspolitisk møde i 1997 i Kyoto og er et tillæg til FN’s internationale klimakonvention, som blev underskrevet af 150 lande under Rio-konferencen i 1992.
 
Målet er, at de industrialiserede lande i perioden 2008-2012 skal reducere seks forskellige drivhusgasser, hvor kuldioxid er en af dem. Dette skal ske med ca. fem procent fra 1990 til perioden 2008-2012.

Kyotoprotokollen indeholder tre såkaldte fleksible mekanismer: Joint Implementation (JI), Clean Development Mechanism (CDM) samt ”Emission Trading”, handel med udledningsrater.

JI
Joint Implementation (JI) indebærer, at industrilande kan begrænse udledningen af drivhusgasser i andre lande og få godskrevet det i sit eget regnskab for emissioner af drivhusgasser. Indenfor denne mekanisme opstår såkaldte Emission Reductions Units (ERU’s), udledningsreduktionsenheder

 
ERU
Emission Reduction Units = Udledningsreduktionsenheder.

CDM
Clean Development Mechanism (CDM) indebærer, at industrilande kan undertage projekter og skabe emissionsreduktioner i lande, der ikke har en reduktionsforpligtelse i forhold til Kyotoprotokollen. Kravet er, at projektet skal være bæredygtigt og skabe målbare reduktioner.

CER
CER (Certified Emissions Reductions), certificeret udledningsreduktion, forekommer i forbindelse med CDM-projekter. CDM-projekter vertificeres og godkendes af en tredie part og disse projekter kræver en høj additionalitet, det vil sige, at projektet skal tilføre mere en hvad der ellers ville være sket og skal gøre en forskel.

VCF
Voluntary Climate Fees. Eksempelvis det kunderne betaler via Atmosfair og Climate Care for deres flyrejse.

VER
VER (Verified Emission Reduction), verificerede udledningsreduktioner modsvarer CDM, men bygger på frivillighed og er ikke registeret. Overvåges af frivilige firmaer eller organisationer.

Den tredie mekanisme
Den tredie mekanisme vedrører de lande indenfor Kyotoprotokollen, som har udledningsforpligtelser. Indtil nu er der kun udledningshandel for den tunge industri indenfor EU, men flyvningerne forventes at blive inkluderet i udledningshandelen fra og med 2011.

RFI-faktor
RFI (Radiative Forcing Index) indebærer, at flyets CO2-udslip multipliceres for at finde den effekt, som forskerne tror at udslippet giver i de højere luftlag. Der er dog ingen videnskabelige belæg for, at det er tilfældet.

NGO
Non Governmental Organisations = ikke føderale organisationer.

Gold Standard
Gold Standarden blev udviklet af NGO’s (Non Governmental Organisations), som efterlyste en højere standard end CDM, og er underskrevet af 42 organisationer i hele verden. Projekter som falder inden for rammerne for genanvendelig energi og energieffektiviserende teknikker, kan kvalitetsmærkes med Gold Standard. Projekter som opfylder The Gold Standard undersøges normalt af en af ”United Nations Framework Convention on Climate Change” (UNFCCC) akkrediteret organisation.

UNFCCC
United Nations Framework Convention on Climate Change

IPCC
United Nations Intergovernmental Panel on Climate Change

SESAR
Single European Sky ATM Research. Drives af EU-organet Eurocontrol.
Tidsplan: 2008-2013 Development phase. 2014-2020 Deployment phase
Mere info: http://www.eurocontrol.int/sesar/public/subsite_homepage/homepage.html

ATM
European Air Traffic Management System.

Eurocontrol
40 år gammel organisation, som blev dannet for at skabe et ensartet system for Air Traffic Management.

UNWTO
FN’s turistorgan i Davos i Schweiz

 

Er der efterspørgsel på miljørejser?
Medierne er nok på forkant i forhold til konsumenterne i dette spørgsmål, men vi håber og tror, at stadig flere vil begynde at efterspørge og bestille mere miljøvenlige alternativer.

Hvor ligger bolden for at der skal ske noget?
Vi som rejsearrangører har arbejdet aktivt med disse spørgsmål i mange år, mere for vores egen skyld med tanke på efterspørgslen. Udviklingen tager dog ikke rigtig fart, før kunderne rent faktisk vil have mere miljøvenlige rejser. Den dag en hotelejer rent faktisk kan se, at han får flere bestillinger, hvis han arbejder miljøvenligt, så vil der begynde at ske noget.

Hvad kan man gøre som rejsende?
Man skal stille krav til leverandørerne, d.v.s. rejsearrangører og flyselskaber. Søg fakta og konkrete foranstaltninger på hjemmesiderne, spørg sælgerne, stil krav. Desuden kan man som rejsende prioritere fly, arrangører og hoteller som arbejder miljøvenligt, handle lokalt producerede produkter og varer, og evt. spise på restauranter med lokal mad og lokale råvarer.

 

Styres rejsearrangørerne gennem politiske midler som skatter og udslipskvoter?
Vi betaler skatter og afgifter både i Norden og på rejsemålene. Flyselskabernes udledning vil nu blive registreret og det bliver fordelagtigt med begrænsede udslip, når flyselskaberne inkluderes i handelen med udledningsrater indenfor EU, ETS.
Samtidig burde politikerne også arbejde aktivt for at gennemføre et fælles luftrum i Europa, hvilket ville mindske flyenes udledning med 10-20 procent. I stedet for at zig-zagge sig gennem Europas luftkorridorer ville et fælles luftrum give flyene mere direkte flyveje og mindre ventetid i luften inden landing.
På grund af politiske uoverensstemmelser og nationale interesser har det desværre lange udsigter inden det bliver til virkelighed.

Stiller i krav til flyfabrikanterne om at skabe mere brændstofbesparende fly?
Flyfabrikkerne har i mange år arbejdet på at fremstille så brændstofeffektive fly som muligt, da det er afgørende for deres konkurrenceevne.
Et eksempel på dette er Boeings kommende B787 Dreamliner, der vil sænke brændstofforbruget med op til 20 procent pr. passager. Et andet er Airbus A380, der bliver verdens største fly (dobbeltdækker) og som kan medbringe op til 800 passagerer.

Der findes jo miljøbiler – vil der også være miljøfly i fremtiden?
Der findes selvfølgelig detaljerede svar hos flyfabrikanterne og indenfor forskningen, men forskning og arbejde med alternativ flybrændstof og brændstofvenlige fly er i gang. Vi håber på en hurtig udvikling og tror, at et incitament i form af præmier og sænkede afgifter for miljøvenlige flyselskaber vil sætte yderligere fart i en sådan produktion.

 

Får I mange miljøspørgsmål fra jeres rejsende?
Vi ser en svagt stigende interesse blandt vores kunder, men synes selv, at spørgsmålene er så vigtige, at vi arbejder aktivt med dem.

Hvorfor har i valgt netop de kompensationsorganisationer, som i anbefaler og benytter via jeres hjemmeside?

Vi foretog sammen med en student fra Chalmers i Göteborg en gennemgribende analyse af de eksisterende klimakompensationsorganisationer. Parallelt med dette modtog vi anbefalinger fra blandt andet Stefan Gössling på Lunds universitet, og efter en gennemgang i medierne af de forskellige organisationer kom vi frem til de organisationer som vi henviser til i dag.

Kommer udledningshandelen til at påvirke jeres virksomhed på nogen måde?

I detaljer er det ikke klart på hvilken måde.

Samarbejder i med nogen miljøorganisation?

Ja, se siden “Socialt ansvar & projekter” og under “Klimaarbejde”.

Har i specificeret virksomhedens største miljøaspekter?

Ja, brændstofforbrug, el-forbrug/energi/varme, affald, vandforsyning.

Arbejder i aktivt med at opsætte og opnå miljømål for virksomheden?
Ja. Det er en vigtig faktor i vores virksomhed.

Hvad ligger til grund for valget af miljømål?
At mindske de i forvejen kendte og belastende miljøaspekter indenfor transport, administration, rejsemål og hoteller.

Har i kortlagt mulighederne for energibesparelser?
Ja, gennem en effektiv systematisering af energiforbrug og brændstofforbrug har vi målt forbruget og derefter vedtaget foranstaltninger for at mindske disse.

Får de ansatte uddannelse i miljøbevidsthed?
Ja, i efteråret, vinteren og foråret 2008-09 gennemførtes forskellige uddannelser af personale. Desuden er Al Gores film ”En ubekvem sandhed” sendt ud, så alle ansatte i hele Norden har haft mulighed for at se den. Alle chefer og ledere har også modtaget bogen”Green to Gold” af Daniel C. Esty og Andrew S. Winston.

Har i løbende mål for forbedringer?

Det indgår naturligt i det daglige arbejde, at vi konstant skal blive bedre og mere effektive for at tiltrække kunder og for at presse priserne på vores produkter.

Findes der et miljøarbejde i jeres butikker?
I butikkerne arbejder man med sortering af kontoraffald og med at mindske energiforbruget.

Hvordan formidler i jeres miljøarbejde til jeres kunder?
Via vores hjemmeside, i forskellige former for medieinterviews og via vores rejsemålsmateriale. Det er jo for miljøets og vores kunder skyld, at vi engagerer os og arbejder med disse spørgsmål.

 

Forsøger i at samarbejde med miljømærkede hoteller?
Ja. Dels fordi vi godt vil vise at vi gerne vil være miljø rigtige, men også fordi vi har bemærket at det er noget vores kunder sætter pris på.

På hvilken måde er hotellerne miljømærkede?
Der er et hav af miljømærkninger for hoteller, men ingen global standard. Inden for EU (ikke engang indenfor Europa) findes EU-blomsten, derudover findes ISO 14001, som er en godkendelse af et miljøstyringssystem med det formål, at hotellerne konstant skal forbedre deres miljøarbejde. EMAS er en anden mærkning og så er der masser af lokale-, nationale- og regionale miljømærkninger for hoteller.

Tager i hensyn til destinationen og dens miljø?
Selvfølgelig, men det er også et vigtigt spørgsmål for vores kunder – at vælge eller fravælge forskellige rejsemål.

Samarbejder i med lokale myndigheder for at mindske miljøpåvirkningen?
Vi har regelmæssigt møder med destinationernes lokale myndigheder, især inden sæsonstarten, hvor de spørgsmål vi er engagerede i tages op.

 

Hvordan samarbejder i med ECPAT?
Se den separate præsentation på siden “Socialt ansvar & projekter”.

Hvorfor har i valgt at samarbejde med ECPAT?
Blandt andet fordi vi tager aktiv afstand fra trafficking og ikke selv er professionelle, når det drejer sig om disse vigtige spørgsmål.

Hvordan kontrollerer i, at jeres gæster følger ECPATs opførselskodeks?
Vi er ingen politimyndighed og har ingen muligheder eller rettigheder til at kontrollere, hvad vores gæster gør eller ikke gør i deres ferie. Rejsearrangørernes formelle ansvar er at formidle transport og indkvartering til rejsemålene samt yde en vis service på stedet.
Derimod informerer vi rejsende og medarbejdere, og har tjeklister om, hvordan vi som rejsearrangør skal agere, hvis handel med børn opdages på et rejsemål.

Hvordan følger i op på anmeldelser?
Vi har hverken ret til eller mulighed som rejsearrangør at følge op på politianmeldelser. 

På hvilken måde kontrollerer i, at jeres ansatte informerer jeres kunder om opførselskodekset?
Informationen til vores kunder indgår i vores standardprocedurer. Men meget af informationen er også noget, som kunden selv må skaffe sig: læse plakater, rejsemålsfoldere og webinformation blandt andet.

Ser i nogle resultater af jeres samarbejde med Ecpat?
Det spørgsmål skal stilles til ECPAT.

Hvordan informerer i jeres kunder om opførselskodekset?
Her på siden, under “Socialt ansvar & projekter” præsenteres kodekset tydeligt sammen med detaljer omkring vores faktiske arbejde. ECPAT annoncerer i vores flymagasin på flyet, og rejselederne informerer mundtligt på vores Holiday Tips-møder, som holdes på rejsemålene.

Hvordan følger i/ECPAT op på jeres arbejde?
På den måde som kodekset skal følges op på ifølge ECPAT: gennem en årlig rapport til ECPAT.

Hvilken virksomhedspolitik har i mod børnesexturisme?
Se under ”Fakta & tal”.

Hvordan uddanner i jeres personale i ECPAT-spørgsmål?
På vores intranet er der konstant information om ECPAT. På rejselederuddannelsen og ved hver opstart af sæsonen på et rejsemål gennemgår rejselederne, hvordan vi samarbejder med ECPAT og vores rutiner, hvis en anmeldelse skal foretages til det lokale politi og rigspolitiet i et nordisk land. Desuden har vi en årlig intern ECPAT-dag i virksomheden, hvor vi fokuserer på disse spørgsmål og præsenterer den årlige rapport til ECPAT.

Hvordan kontrollerer i, at alle jeres underleverandører indfører en politik mod børnesexturisme?
Den type opfølgning foretages hverken af os eller ECPAT. Vi informerer kun vores underleverandører om vores samarbejde med ECPAT og hvad det samarbejde indebærer. Det sker allerede når en samarbejdsaftale underskrives med respektive leverandører, uanset om det er hoteller, busselskaber eller dykkerskoler.

Hvor benytter i ECPATs opførselskodeks?
ECPATS opførselskodeks gælder ALLE hoteller og kontrakterede underleverandører på vores rejsemål i hele verden.